European Cinema Night 2025

Onsdag den 3. december kl. 16:30

Kom med til et gratis fyraftensarrangement i Biffen i samarbejde med Creative Europe MEDIA programme, European External Action Service (EEAS) og Europa Cinemas.

Vi sætter fokus på Latinamerika med et gensyn af SØSTRENE GUSMÃOS USYNLIGE LIVE. Efter filmen vil Rita Cancino Troncoso, Lektor Emerita i Spansk, fortælle lidt om sydamerikanske film. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding. Der er et begrænset antal pladser. 

Efter arrangementet byder vi på en gratis fyraftensøl i caféen.

For ottende år i træk inviterer MEDIA og Europa Cinemas-netværket publikum til gratis filmoplevelser over hele Europa!
Oplev nogle af de bedste europæiske film og vær med, når vi fejrer mangfoldigheden, kreativiteten og den særlige magi ved europæisk filmkultur. Arrangementet samler mere end 10.000 filmelskere på tværs af medlemslandene - og bringer europæiske historier tættere på borgerne.

SØSTRENE GUSMÃOS USYNLIGE LIVE (2020)

Søstrene Gusmãos usynlige liv er et gribende, flamboyant og farve- og følelsesmættet drama om to søstre, som vokser op sammen i 1950’ernes Rio de Janeiro, men hvis veje skilles, mens de endnu er unge. Storesøster Guida bliver gravid med en græsk sømand og drager ud i verden. Lillesøster Eurídice, som er en talentfuld pianist, håber på at blive optaget på konservatoriet i Wien, men så bliver også hun gravid. Søstrene er lige uheldige med deres mænd, og ondt bliver kun værre, da faren slår hånden af Guida, fordi hun er blevet agterudsejlet af sin mand og lever alene med sit barn. Guida tror, at Eurídice er taget til Wien, mens Eurídice ikke får noget at vide om sin søsters hjemkomst, så igennem et langt liv længes de efter hinanden – uvidende om, at de bor nærmest dør om dør.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding. Der er et begrænset antal pladser.