Se alle programlagte film HER           

 

Glæd dig til...

LÉON

Tirsdag den 21. januar kl. 18.20

Filmen introduceres af værterne fra Moovy Podcast
Léon er en stille, lidt naiv enspænder. Han drikker mælk, laver sin daglige gymnastik og arbejder som rengøringsmand. Men bag det tilforladelige ydre gemmer sig en dræbermaskine. Kun få kender til hans eksistens som lejemorder. Da en pusher og hans familie myrdes af en korrumperet narkostrømer i lejligheden overfor, kommer Léon i et dilemma. Den eneste overlevende er nemlig pusherens 12-årige datter Mathilda. Hun banker på Léons dør i håb om hjælp, og da han tøvende lukker hende ind, vendes hans liv på hovedet.

 

DEN SEXOLOGISKE FILMKANON - BABYGIRL

Torsdag den 23. januar kl. 18:20

Filmen introduceres af sexologiprofessor Christian Graugaard, der mener, at man ganske vist kan lære meget om sex ved at læse i tykke fagbøger, men at den teoretisk sexologi bør suppleres med film, drama, billedkunst og litteratur.

'Babygirl' er en erotisk thriller med Nicole Kidman, der modtog prisen som Bedste kvindelige skuespiller på filmfestivalen i Venedig.
Den succesfulde og ambitiøse CEO Romy (Nicole Kidman) sætter sin karriere og familieliv på spil, da hun indleder en heftig affære med sin unge praktikant (Harris Dickinson). Mens begæret vokser og åbner en ny verden af lyst og seksuel nysgerrighed for Romy, truer affæren med at rive alt, hvad hun har opbygget, i stykker. Inden hun har set sig om, må hun navigere i farlige valg mellem magt, kærlighed og konsekvenser.

 

AALBORG BIBLIOTEKERNE: BOGCAFÉ I BIFFEN

Fredag den 31. januar kl. 10 og kl. 16

Hvad gør vi nu lille du? Tvivlen kan nage i os alle, og det er ikke svært at komme til at tvivle på om man har truffet det rigtige valg.

På årets filmbogcafé sætter Aalborg Bibliotekerne endnu en gang fokus på gode bøger og stærke filmatiseringer, denne gang under emnet “Tvivl.”  Meget kan man tvivle om, men vi håber ikke du er i tvivl om, om du skal med til årets filmbogcafé i Biffen. 

Billetten koster kun 20 kr. og er inkl. en kop kaffe eller te.

 

SENIORBIFFEN: MARIA

Fredag den 7. februar kl. 10

I SeniorBiffen kan du se sæsonens nye film sammen med andre filminteresserede seniorer (65+), uanset om du kommer alene eller sammen med andre. Se filmene for 65 kr. pr. billet inkl. en kop kaffe. Det kræver intet medlemskab. Personer under 65 år er også velkommen til ordinær billetpris.

MARIA følger den græsk-amerikanske sopran, som trækker sig tilbage til Paris efter et glamourøst og tumultarisk liv i offentlighedens søgelys, der var præget af både enorm succes og skandaler.

 

THE MINDS OF 99 - TRE DØGN I PARKEN

Torsdag den 20. februar - søndag den 23. februar

Oplev The Minds of 99 på det store lærred i Biffen, når vi viser koncertdokumentarfilmen THE MINDS OF 99 - TRE DØGN I PARKEN. 

THE MINDS OF 99 – TRE DØGN I PARKEN er en koncertdokumentarfilm instrueret af Martin Werner, som følger bandet og de enkelte medlemmer i perioden op til, under og efter den magiske weekend i Parken. Gennem et sammenklip af mere end 300 timers materiale bliver publikum taget med bag kulissen og kommer helt tæt bandet og det pres og de dilemmaer, tanker og følelser som de møder på rejsen mod de tre kritikerroste stadionkoncerter.

Få eventvisninger.

 

Nyhedsbrev

Sidste nyt om film og events

BIFFEN I AALBORG

I Aalborg Centrum ligger Biffen Nordkraft - Aalborgs eneste uafhængige biograf. Vi har specialiseret os i små som store filmperler, som ikke altid finder vej til de traditionelle biografer. I vores 3 sale vises der både nye premierefilm og historiske klassikere. Derudover afholder vi filmfestivaler (f.eks. CPH DOX) og arrangerer oplæg og interviews med instruktører og skuespillere m. fl. - altid med den gode film i centrum. 

CINEMATEK OG FILMKLUBBER

Biffen holder filmhistorien i live ved at vise gamle klassikere, kultfilm mm. i 'Cinemateket i Biffen' hver tirsdag aften. Du kan også melde dig ind i  en filmklub, som f.eks. 'De smukke og særlige', der viser premierefilm håndplukket af Biffens personale. Det samme gælder filmene i SeniorBiffen (65+), mens der i Biografklub Danmark og Filmporten vises film, som er anbefalet af filmindustriens folk. Aalborg er en studieby, og Biffen giver studierabat.