SAUNA
Tirsdag den 29. april kl. 18:10
Mød instruktør Mathias Broe og hovedrolleindehaver Magnus Juhl Andersen til en samtale efter visningen af 'Sauna'. Den nordjyske LGBT+ Danmark afdeling byder velkommen i salen.
Filmen giver et sjældent og ærligt indblik i LGBT+ miljøet og de komplekse problemstillinger, der særligt følger med livet som transperson i samfundet.
SAUNA
Johan er en helt almindelig ung mand, der holder alle døre åbne, når det gælder både kærlighed og sex. Han har fået job som receptionist i Adonis, Københavns eneste bøssesauna, hvor han ikke bare arbejder, men hvor han også høster sine helt personlige erfaringer og oplevelser med saunaens øvrige gæster. For Johan er byen som et grænseløst paradis af muligheder med barer, fester og one-night stands, men det er først, da han møder den transkønnede William, at han oplever kærligheden på helt nært hold. Forelskelsen mellem de to sættes på en hård prøve, sådan som det ofte er tilfældet, når man lever i et samfund styret af stålsatte forestillinger om køn, kærlighed og identitet.Filmen vises med danske undertekster.