BOGCAFÉ I BIFFEN

Fredag den 31. janaur kl. 10 og kl. 16

Hvad gør vi nu lille du? Tvivlen kan nage i os alle, og det er ikke svært at komme til at tvivle på om man har truffet det rigtige valg.

På årets filmbogcafé sætter Aalborg Bibliotekerne endnu en gang fokus på gode bøger og stærke filmatiseringer, denne gang under emnet “Tvivl.”  Meget kan man tvivle om, men vi håber ikke du er i tvivl om, om du skal med til årets filmbogcafé i Biffen. 

Billetten koster kun 20 kr. og er inkl. en kop kaffe eller te.

BOGCAFÉ I BIFFEN: TVIVL

På årets filmbogcafé sætter Aalborg Bibliotekerne endnu en gang fokus på gode bøger og stærke filmatiseringer, denne gang under emnet "Tvivl."

Tvivl kan være et fingerpeg om, at der er noget på spil for os. Samtidig kan tvivlen være lammende og bremse os. Tvivl kan være sund, når vi præsenteres for overbevisende ord, men den kan også gøre os usikre på vores handlinger og valg. Vi kan tvivle på andres hensigter, men vi kan også lade tvivlen komme dem til gode.

Meget kan man tvivle om, men vi håber ikke du er i tvivl om, om du skal med til årets filmbogcafé i Biffen.

Jacob Bæk og Peter Søholm fra Aalborg Bibliotekerne fortæller om bøgerne, og viser udvalgte klip fra filmene på det store lærred.